![]() |
||
![]() |
||
|
| ANNONSER | OM OSS | MENINGER | NYHETER | REDAKSJON | KONTAKT | TJENESTER |
|
|
|
Krænket
retsbevidsthed |
![]() |
|
Århus. Publisert 20.5.2010. (Dansk tekst) Av Kirsten Skovbo, frilansskribent. (Arkivfoto: Jan Hansen --sfm.no) Det såvel som andre ord får en negativ klang, når terningerne kastes i ringen, om et barn planlægges at blive tvangsfjernet fra sine forældre eller ej. Hvor borgerne mødes med diverse forudfattettede meninger og holdninger, afhængigt af hvem der sidder på den anden side af skrivebordet. Hvis sagsbehandleren ikke selv har gennemgået en nuanceret selvudvikling og/eller er kommet til arbejdet kun ifølge korte kurser, og måske heller ikke selv har børn, såldes at de ikke har fået egne selvoplevelede erfaringer, fabrikeres desværre adskillige fejl og usande påstande mixes op med umyndiggørelse og nedgørende adfærd. Hvor ærlige oplysninger omdannes til mistænkeligheder, som i sidste ende bliver som en myg til en elefant. Man kunne også betegne sådanne myndighedspersoner, som de jo er blevet ophøjet til af vore politikere, der opfører sig irrelevant, at de optræder som elefanter i et glasbur. "Kun en tåbe frykter kommunekontoret" Urørlige som de er, uden at skulle betale for ansvarsforflygtigende og umenneskelige handlemåder, der i sidste ende kan betyde liv eller død for de implicerede, har jeg flere gange mødt tidligere socialmedarbejdere, der ikke mere arbejder sådanne steder, skønt uddannede dertil. Fordi de ikke kan klare at være en del af et socialkontors skalten og valten med sine borgeres rettigheder, hvor lov og ret tilsidesættes efter for godtbefindende. Hvis mennesker bare er en smule anderledes i deres valg af levevis og meninger, kan de ikke mere være så sikre på, om de får lov at beholde deres barn eller ej. Eller hvis de møder op med angst og usikkerhed overfor overmagten, er det så blevet for let at sparke nedad? Når der gives mennesker blot den mindste smule magt, stiger det dem ofte til hovedet, så de føler sig betydningsfulde og sikre på sit. Har efterhånden mottoet: "Kun en tåbe frygter ikke kommunekontoret" mon fået stemmer der hvisker omkring husmurene, at folk skal tage sig vældig i agt, hvis de nærmer sig et kommunekontor for at bede om en smule hjælp til det ene eller andet? Er det steget kommunerne til hovedet at lege Gud? Eller har vore politikere altfor travlt med at sikre sig taburetterne, at de rent glemmer at komme ned på gadeplan og forsøge at forstå, hvad det er der rører sig i os og hvad der foregår af umenneskeligheder an masse?
Føler
seg forrådte og mishandlede |
|
|
|
|
|
NETTMAGASINET SFM.NO. (SAMFUNNSMAGASINET) |
|