Så hvis folk tror, at lille Thor er den eneste eller første, der bliver flyttet vilkårligt rundt på, som han var en postpakke, må de tro om igen!Det sker for mange andre, som pressens bevågenhed desværre ikke omfatter. Hvor mange ulykkelige mødre og deres spædbørn skal vi fortsat se, førend det går op for det såkaldte danske velfærdssystem, at hovsaløsninger uden grundig omtanke skader mere end det gavner? Er Danmark stadig det land i verden, der fjerner flest børn, hvor det ER afsløret, at det ofte er de forkerte børn kommunerne går efter?
 
Både spædbørn flyttes rundt, eller anbringes på stærkt urolige børne/observationshjem, kan det ikke andet end skade dem for livet.Jeg har selv været sådanne steder og set små og større børns fortvivlede og utrøstelige gråd. Hvis man i årevis har haft fokus på anbringelser, kan det ikke undgås at bemærke Socialforskningsinstituttet (SFI)s dokumentationer og tal, der viser, at f.eks. en pubertetsdreng i genemsnit har været anbragt 7 eller endnu flere forskellige steder. Når kommunerne stadig kan slippe afsted med: "Ja, vi har lavet en fejl", uden at det får konsekvenser, sker der åbenbart ingen mærkbare ændringer.  Er det barnets tarv?
 
Er det godt nok, at ankestryrelsen afholder kurser af 3 dages varighed for socialrådgiverne, og nu også taler om at "uddanne" plejefamilier til at tage ordentligt vare på anbragte børn?  I håb om, at de istedet for at give hurtigt  op og skibbe barnet videre, virkelig forstår hvilket stort ansvar de har  påtaget sig. Ikke at forglemme, at der stadig findes nogle mennesker, som skønt de tager nok så mange kurser, alligevel ikke formår at aflæse et ulykkeligt lille barns sorg over at have mistet sin mor. Mistet hendes stemme, lyde, dufte, hjerteslag, kærlige favntag, kys og  måske amning, der var gået igang, osv.  Ingen må lulle sig i søvn med at tro, at kun kurser kan få folk til at håndtere det sår, der er skabt i barnets sjæl!   
 
I gamle dage tog familien sig som regel af børn i kortere eller længere perioder, hvis deres mødre / fædre enten ikke formåede det, eller var ramt af sygdom, ulykke, voldsom skilsmisse, o.a. Det er der kommet mange hele mennesker ud af. Hvorfor bruger kommunerne så ikke familierne, det være sig søskende, onkler, tanter og især bedsteforældre?  Istedet for fremmede personer? Er der ikke snart ført beviser nok for, at det ikke går særlig godt på området? Hvor anbringelser har udsuget det
danske samfund for milliarder af kroner? 
 
Ydermere ses ifølge SFI s undersøgelser også, at disse tidligere anbragte unge senere i livet belaster sundhedssystemet, at de ikke kan klare livet på arbejdsmarkedet, at de får brudte ægteskaber og parforhold og endog ofte tyr til den sidst udvej -  selvmord! Det er ikke vort land værdigt og er det er skruen uden  ende! Hvor blev forresten den udrykningstjeneste af, der blev talt om for nogle år siden,  der uanmeldt skulle kigge kommuner, plejefamilier og institutioner over skulderen?