Århus. Publisert 27.1.2010
Av Kirsten Skovbo. Illus.foto: Jan Hansen -
sfm.no.
Så hvis folk
tror, at lille Thor er den eneste eller første, der bliver flyttet
vilkårligt rundt på, som han var en postpakke, må de tro om igen!Det
sker for mange andre, som pressens bevågenhed desværre ikke
omfatter. Hvor mange ulykkelige mødre og deres spædbørn skal vi
fortsat se, førend det går op for det såkaldte danske
velfærdssystem, at hovsaløsninger uden grundig omtanke skader mere
end det gavner? Er Danmark stadig det land i verden, der fjerner
flest børn, hvor det ER afsløret, at det ofte er de forkerte børn
kommunerne går efter?
Både spædbørn flyttes rundt, eller anbringes på
stærkt urolige børne/observationshjem, kan det ikke andet end skade
dem for livet.Jeg har selv været sådanne steder og set små og større
børns fortvivlede og utrøstelige gråd. Hvis man i årevis har haft
fokus på anbringelser, kan det ikke undgås at bemærke
Socialforskningsinstituttet (SFI)s dokumentationer og tal, der
viser, at f.eks. en pubertetsdreng i genemsnit har været anbragt 7
eller endnu flere forskellige steder. Når kommunerne stadig kan
slippe afsted med: "Ja, vi har lavet en fejl", uden at det får
konsekvenser, sker der åbenbart ingen mærkbare ændringer. Er det
barnets tarv?
Er det godt nok, at ankestryrelsen afholder kurser af 3 dages
varighed for socialrådgiverne, og nu også taler om at "uddanne"
plejefamilier til at tage ordentligt vare på anbragte børn? I håb
om, at de istedet for at give hurtigt op og skibbe barnet videre,
virkelig forstår hvilket stort ansvar de har påtaget sig. Ikke at
forglemme, at der stadig findes nogle mennesker, som skønt de tager
nok så mange kurser, alligevel ikke formår at aflæse et ulykkeligt
lille barns sorg over at have mistet sin mor. Mistet hendes stemme,
lyde, dufte, hjerteslag, kærlige favntag, kys og måske amning, der
var gået igang, osv. Ingen må lulle sig i søvn med at tro, at kun
kurser kan få folk til at håndtere det sår, der er skabt i barnets
sjæl!
I gamle dage tog familien sig som regel af børn
i kortere eller længere perioder, hvis deres mødre /
fædre enten ikke formåede det, eller var ramt af sygdom, ulykke,
voldsom skilsmisse, o.a. Det er der kommet mange hele mennesker ud
af. Hvorfor bruger kommunerne så ikke familierne, det være sig
søskende, onkler, tanter og især bedsteforældre? Istedet for
fremmede personer? Er der ikke snart ført beviser nok for, at det
ikke går særlig godt på området? Hvor anbringelser har udsuget det
danske samfund for milliarder af kroner?
Ydermere ses ifølge SFI s undersøgelser også, at disse tidligere
anbragte unge senere i livet belaster sundhedssystemet, at de ikke
kan klare livet på arbejdsmarkedet, at de får brudte ægteskaber og
parforhold og endog ofte tyr til den sidst udvej - selvmord! Det er
ikke vort land værdigt og er det er skruen uden ende! Hvor blev
forresten den udrykningstjeneste af, der blev talt om for nogle år
siden, der uanmeldt skulle kigge kommuner, plejefamilier og
institutioner over skulderen?
|